eg kan lige så godt indrømme det med det samme. Der findes mennesker, der gør og mener og siger ting, der fylder mig med så negative følelser, at jeg kan blive helt bange for mig selv. Deres livssyn er mig så meget imod, at det kniber med at se det formildende ved dem, og jeg ved, at jeg i den tilstand skal være særdeles varsom. For her åbnes for noget ubehageligt, og jeg overvejer, om der mon findes en grænse for, hvem jeg kan formå at behandle ordentligt. Hvad nu hvis min uformåen angående dette ligefrem bliver mindre, som tiden går. Nok siger man, at et menneske bliver mildere med årene, men muligvis kan man også blive hårdere med årene, fordi tidens begivenheder og stemning i det hele taget driver én i den retning, hvor man mere og mere forfalder til at tænke: Vi to er uenige, og derfor kan jeg ikke lide dig.