Det forlyder, at én bestemt tanke ofte går igen, når et menneske nærmer sig afskeden med verden. Efter sigende udtrykker mange et ønske om, at de havde været mere tro mod sig selv. De ord kan tolkes på forskellig vis, men mon ikke de har at gøre med en følelse af ikke i tilstrækkelig grad at have udlevet sin lidenskab og fulgt sine interesser. Måske undlod man at udnytte et særligt talent, der kunne have bragt én langt. Måske kunne man være blevet eminent god til at tegne, være dyrlæge eller spille håndbold og på den måde komme nærmere en slags sandhed om, hvem man var. Måske stræbte man bare ikke nok efter det, og hvis det virkelig er rigtigt, at mange ved livets afslutning tænker, at de ikke var rigtigt tro mod sig selv, må vi hellere forsøge at finde ud af, hvad der mere præcis menes med det.