Jeg troede egentligt, at jeg her i min sommerferie for en stund kunne beskæftige mig lidt mindre med diskussionen om, hvem vi er, hvad der er gået forud, og hvad vi skal forlade os på i fremtiden. Jeg troede, at der ville opstå en lille pause fra den mest intensive stillingtagen, for skønt jeg holder meget af at tage stilling, kan man godt trænge til lidt mental hvile, mens man sidder i Svaneke Havn og spiser is. Men så gik det hverken værre eller bedre, end at sommeren blev indledt med en heftig debat om kristendom, forhistorie og om hvad vi i vores del af verden må opfatte som vores eksistentielle klippegrund. Intet mindre. Der er meget interessant på spil her, men samtidig blev jeg overmandet af et lidt nagende vemod, der har fulgt mig som en skygge i sindet, og jeg tror, at det er vigtigt at opnå mere indsigt i, hvordan den skygge skal forstås. Så det har jeg tænkt mig at forsøge at komme på sporet af her.