Vi lever i lidt risikofyldte tider, hvor der kan opstå kløfter mellem os, fordi vi vænner os til at dyrke forskellighederne og rettighederne og ønsket om at blive æret som netop mig. Men vi må ikke lade de individuelle modsætninger fylde for meget, og kristendommen er i sig selv den tiltale, der binder os sammen på tværs af alt. Med sin bog Tolv Tiltaler forsøger Sørine Gotfredsen at gøre det klart, hvor meget af det, vi taler om lige fra kønsideologi, til kronprins og værdidebat har tråde til kristendommen.