Naturligvis er det vigtigt at få en uddannelse og udfylde en plads, men vor tids enøjede dyrkelse af de akademiske uddannelser vidner om en tænkning, hvor den enkelte mere og mere ses som identisk med sit karaktergennemsnit. Uddannelse har fået status af et personligt kvalitetsstempel, der opfordrer til målrettet stræben og dermed også til sammenligning og misundelse. En formynderisk stat kan forme et bestemt menneskesyn, og vores velfærdsstat har efterhånden skabt en forestilling om, at der i bestemte rammer skabes harmoniske og lykkelige individer.