Instagram
  • Bøger
  • Prædikener
  • Podcast
  • Om
  • Kontakt
  • Pressebilleder

7. søndag efter Trinitatis

31. juli 2022Sørine Gotfredsen

Ret tidligt i livet mærkede jeg lettelse over en bestemt ting. Nemlig over, at mennesket har en hemmelig verden indeni, som ingen kender. Ligesom alle andre indså jeg nemlig, at der kan være en vis uoverensstemmelse mellem det, man gør og nogle af de tanker bag ens handlinger, som man nødigt vil have, at andre kender til. Jeg har længe vidst, at jeg ikke altid er helt så oprigtig, som andre måske antager, for en del af min tankeverden kan være temmelig meget knyttet til mine egne interesser. Som da jeg engang kom klassens mobbeoffer til undsætning og fik ret meget anerkendelse, mens en del af sandheden var, at jeg ved min tilsyneladende barmhjertige indgriben håbede at gøre indtryk på én af drengene. Set udefra var det en smuk handling, men set indefra var det samtidig alt muligt andet, og sådan er det garanteret ofte. Vore handlinger kan bygge på en kombination af god vilje og lyst til at blive bemærket og måske også af og til forestillingen om, hvordan man bedst øger chancen for, at andre vil gøre noget godt for én selv. Det er sjældent entydigt.

5. søndag efter Trinitatis

17. juli 2022Sørine Gotfredsen

Det er muligt, at man kan bevæge sig gennem hele livet uden at opdage det. Det er muligt, at man aldrig rigtig får et svar på, hvor meget styrke, man i virkeligheden har. Nogen vil nemlig mene, at det kræver, at man oplever noget decideret dramatisk i sin tilværelse. Selv har jeg hverken prøvet at blive overfaldet, befinde mig i en krig eller stå over for en mand, der pludselig begynder at skyde på folk omkring sig. Dermed minder jeg utvivlsomt om mange andre i dette land, hvor vi lever i ret stor tryghed, og hvis det er sandt, at man skal opleve noget meget farefuldt for at erfare sin egen styrke, må man umiddelbart konkludere, at man ret nemt her kan gennemføre et helt liv uden at opdage, hvad man ville kunne holde til. Måske er dette en del af forklaringen på, at vi taler så meget om svaghed og sårbarhed og alt det, der truer. Måske er det derfor, vi har det med at overdyrke dramaet, og spørgsmålet er, om vi i denne periode er i færd med at gøre mennesket svagere, end det faktisk er.

Arkiver

  • april 2025
  • marts 2025
  • februar 2025
  • januar 2025
  • december 2024
  • november 2024
  • oktober 2024
  • september 2024
  • august 2024
  • juli 2024
  • juni 2024
  • maj 2024
  • april 2024
  • marts 2024
  • februar 2024
  • januar 2024
  • december 2023
  • november 2023
  • oktober 2023
  • september 2023
  • august 2023
  • juli 2023
  • juni 2023
  • maj 2023
  • april 2023
  • marts 2023
  • februar 2023
  • januar 2023
  • december 2022
  • november 2022
  • oktober 2022
  • september 2022
  • august 2022
  • juli 2022
  • juni 2022
  • maj 2022
  • april 2022
  • marts 2022
  • februar 2022
  • januar 2022
  • december 2021
  • november 2021
  • oktober 2021
  • september 2021
  • august 2021
  • juli 2021
  • juni 2021
  • maj 2021
  • april 2021
  • marts 2021
  • januar 2021
  • december 2020
  • november 2020
  • oktober 2020
  • september 2020
  • august 2020
  • juli 2020
  • juni 2020
  • maj 2020
  • april 2020
  • marts 2020
  • februar 2020

Kategorier

  • Kommentar
  • Prædiken

Meta

  • Log ind
  • Indlægsfeed
  • Kommentarfeed
  • WordPress.org
© Sørine Gotfredsen