I løbet af min tilværelse er der sket fornyelse. Ligesom jeg tror, at der for mange andre kan indtræffe fornyelse af stor betydning. Flere gange. Jeg taler ikke om en synlig forandring, livets rammer forbliver som oftest nogenlunde de samme, men i det indre ved man bare, at man er trådt ind i noget mere forankrende og forpligtende. Og måske endda saliggørende. Typisk sker det nok første gang i ungdommen, men fornyelsen kan blive ved med at overmande, og spørgsmålet er, i hvor høj grad man opdager det. Og ikke mindst hvordan man fortolker denne følelse af at blive sat i tilværelsen på en dybere måde. Jeg har en lille teori om, at der for tiden foregår en form for fornyelse, som mange mærker, og det er usædvanligt, når det får form af en slags kollektiv erkendelse. Der er virkelig grund til at forsøge at forstå, hvad der i denne tid er på færde.